Håndboldens årsberetning 2023
Hold i sæsonen:
Vi har i 2023 i håndbolden haft hold på forskellige årgange og i forskellige rækker. Vi har U8, U11 som er blevet til U13 ved sæsonskiftet efter sommerferien, 2 dame og 2 herrer hold.
U8 deltager aktivt i DGI’s holdboldstævner, U13 spiller i C-rækken, 1 damehold i danmarksserien, 1 damehold i serie 2, 1 herrerhold i 3. division og et i serie 2. Både dame og herrer siden kæmpede sig til en oprykning ved sæson 2022-23’s afslutning.
Især damesiden har ved sæsonen 2023-24’s start vækstet med en hel del spillere, og vi er oppe på næsten 30 spillere, hvilket bare er dejligt.
Dame og Herre senior har forsat de gode aktiviteter fra sidste sæson med julefrokost, samtræning og med at heppe på hinanden. Det har givet en rigtig god stemning i deres trup, hvilket tegner godt for næste sæson for seniorerne og deres fællesskab i klubben.
Aktiviteter i Håndboldafdelingen:
I uge 7 afholdte vi DGI Håndboldskole, en holdboldskole med udsolgt og flere stykker på venteliste. Feedbacken har været super positiv fra spillere og forældre. Især vores formidling af øvelser og aktiviteter via den oprettet Facebook gruppe, som fungerede super godt.
Vi har i år kun brugt Facebook som reklameflade og vores netværk fra de foregående Håndboldskoler.
En stor tak skal lyde til de frivillige trænere og hjælpere, som gjorde håndboldskolen til en succes. Det er dejligt at så mange har lyst til at støtte op om projektet. Håndboldskolen foregår i Dalmosehallen, da vi desværre ikke har mulighed for at leje hallen de 3 dage i uge 7 hvor den ligger. Vi glæder os til en gentagelse af Håndboldskolen i 2024.
De gode historier:
Dame Senior i Hashøj IF har fart på… De sikrede sig en oprykning til danmarksserien og hænger godt med i blandt top 3. Det er godt spillet af damerne og har helt sikkert givet nogle flere tilskuere til damekampene. Det bliver meget spændende at følge deres sidste kampe. Følg med på håndboldens facebook og instagram side for mere info omkring kamptidspunkt og kom i hallen for at støtte dem.
Herrer senior kæmper en brag kamp for at beholde en plads i 3. division, men det tyder på at de helt sikkert godt kan bruge masser af opbakning til de sidste kampe der er tilbage.
I 2023 har vi ligeledes søgt en foreningspulje og blev bevilliget midler til at købe nye bænke til tilskuerne i hallen. Dejligt at det kunne lade sig gøre.
Vi har i håndbolden også fået et dejligt sponsorudvalg, som søger sponsorater i lokalområdet, hvilket har resulteret i at vi har fået nye træningsdragter. Der er god opbakning fra sponsorudvalget, og det er dejligt at der er nogen der har lyst til at bidrage med noget frivilligt arbejde som medlemmerne i klubben har god gavn af.
Derudover har vi i det forgangne år oplevet stor opbakning til klubhuset fra medlemmerne, vi har hjulpet med at passe det vi kunne, solgt inde i hallen til hjemmekampdage, og nydt godt af at kunne købe en øl eller sodavand efter træning.
Tak…
Jeg vil gerne benytte lejligheden til at sige tak for det gode samarbejde vi har haft i løbet af sæsonen med HB i Hashøj IF. Særlig tak til klubhuset for at stå klar når vi har brug for jer og for udlån af lokaler til alle vores arrangementer.
Tak til alle dem som bærer over med at vi nogen gange er nogle rodehoveder, vi øver os i at blive bedre, men alt er en proces J
Vi glæder os til et nyt udfordrende år i Hashøj IF.
De bedste sportslige hilsner en sidste gang, på vegne af håndbold-udvalget
Laura Koefoed