Børneattester i Hashøj IF

Hashøj IF tager vores ansvar for andres børn meget seriøst. Derfor står der følgende i foreningens vedtægter:

§4

Foreningen udfører en aktiv pædofili- og samværspolitik. Alle bestyrelsesmedlemmer, udvalgsmedlemmer, træner og ledere i foreningen, testes via børneattest hos rigspolitiet.

Derfor skal alle bestyrelsesmedlemmer, udvalgsmedlemmer, trænere og ledere i foreningen være i besiddelse af en børneattest i henhold til gældende lovgivning.

Lov om ændring af lov om indhentelse af børneattest i forbindelse med ansættelse af personale m.v. og folkeoplysningsloven

(Udvidelse af børneattestordningen)

VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt:

Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov:

…….

§ 2

I lov om støtte til folkeoplysende voksenundervisning, frivilligt folkeoplysende foreningsarbejde og daghøjskoler samt om Folkeuniversitetet (folkeoplysningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 854 af 11. juli 2011, foretages følgende ændringer:

1. § 4, stk. 4, affattes således:

»Stk. 4. Folkeoplysende foreninger efter stk. 1 skal i forbindelse med ansøgning om tilskud eller anvisning af lokaler afgive erklæring om, at foreningen indhenter børneattester, i det omfang foreningen ansætter eller beskæftiger personer, der som led i udførelsen af deres opgaver skal have direkte kontakt med børn under 15 år, og personer, der som led i udførelsen af deres opgaver færdes fast blandt børn under 15 år og derved har mulighed for at opnå direkte kontakt med disse børn, jf. lov om indhentelse af børneattest i forbindelse med ansættelse af personale m.v. Pligten til at afgive erklæring gælder også, selv om foreningen på tidspunktet for erklæringen ikke ansætter eller beskæftiger personer, der som led i udførelsen af deres opgaver skal have direkte kontakt med børn under 15 år, eller personer, der som led i udførelsen af deres opgaver færdes fast blandt børn under 15 år og derved har mulighed for at opnå direkte kontakt med disse børn.«

2. § 45, stk. 3, affattes således:

»Stk. 3. Foreningen skal i forbindelse med ansøgning om tilskud eller anvisning af lokaler afgive erklæring om, at foreningen indhenter børneattester, i det omfang foreningen ansætter eller beskæftiger personer, der som led i udførelsen af deres opgaver skal have direkte kontakt med børn under 15 år, og personer, der som led i udførelsen af deres opgaver færdes fast blandt børn under 15 år og derved har mulighed for at opnå direkte kontakt med disse børn, jf. lov om indhentelse af børneattest i forbindelse med ansættelse af personale m.v. Pligten til at afgive erklæring gælder også, selv om foreningen på tidspunktet for erklæringen ikke ansætter eller beskæftiger personer, der som led i udførelsen af deres opgaver skal have direkte kontakt med børn under 15 år, eller personer, der som led i udførelsen af deres opgaver færdes fast blandt børn under 15 år og derved har mulighed for at opnå direkte kontakt med disse børn.«

§ 3

Loven træder i kraft den 1. juni 2012.

Givet på Amalienborg, den 23. maj 2012

Under Vor Kongelige Hånd og Segl

MARGRETHE R.

Reglerne er naturligvis sådan, at man kan ikke blive træner hvis man ikke har en attest. Du kan læse hele teksten her.

Hvis man holder pause i klubben bliver der naturligvis genindhentet en børneattest.