En af de mange traditioner i Hashøj IF er den store gymnastik opvisning som afholdes en gang om året.
Opvisningen er kulminationen på en hel sæsons arbejde med gymnastik. Medlemmerne ser frem til dette – det er nemlig her de får chancen for at vise det de har øvet igennem en hel vinter frem.
Forberedelserne er mange, og det kræver en solid organisation for at få det hele til at gå op i en højere enhed.
Udover de mange timer holdene bruger på at forberede sig, er der også en del detaljer at holde øje med på selve dagen. Håret skal sættes og det er vigtigt, at man ser godt ud. Det er i detaljen djævlen ligger.
Der er dog også tid til hygge ind i mellem, når de frivillige har brug for en pause i de mange forberedelser der er.
Når showet løber af banen er det med traditionsfuld indmarch med fane, og nationalmelodien hører også til en af de vigtige traditioner. Det er utroligt vigtigt, at det foregår rigtigt, og derfor trænes det ekstra.
Samtidig støtter de andre afdelinger af Hashøj IF op om arrangementet og hjælper med salg i klubhuset. Her er det fodbolden som står i kiosken.
Klubbens sponsorer er tilstede og viser varerne frem.
Der kommer altid mange tilskuer og det er for mange en tradition at komme og se hvad man har øvet i Hashøj IF gymnastik.
Nu er det slut, men et er sikkert gymnastikken glæder sig allerede til næste års opvisning.
Hvis du vil vide mere om gymnastikken – eller måske er interesseret i at melde dig ind – så kan du se flere oplysninger her.
Hvis du gerne vil se flere billeder fra arrangementet – så kan du finde dem her.