Informationer om Badminton – hvorfor og hvordan!

Velkommen til Hashøj IF badminton
Er du ung eller gammel er du velkommen hos os, hvis du gerne vil spille badminton. Vi spiller i Gerlevhallen og på Hashøjskolen i gymnastiksalen.

Vi er en masse motionister, der spiller for at røre os. Man kan dog godt høre i hallen, at der bliver kæmpet om hvert sæt.

Vi kan tilbyde nogle gode rammer, og vi har en god atmosfære. Efter træningen i Gerlevhallen er der badefaciliteter, og du kan købe en forfriskning i vores hyggelige klubhus. Her er der altid nogen, der lægger vejen forbi. Du er også velkommen.

Badmintonudvalget afholder jule- og sæsonafslutning. Her spiller vi alle mod alle i et par timer. Når vi er færdige med spillet, mødes vi i klubhuset til en forfriskning og lidt at spise. Der er altid stor opbakning, og vi hygger os sammen i et par timer.

Vi har før haft Miniton træning for børn fra 6 til 10 år på Hashøjskolen. Desværre mangler vi p.t. et par trænere. Skulle du have lyst til at træne børnene, er du velkommen. Vi giver dig et miniton trænerkursus gennem DGI, hvis du har behov og lyst til det.

Har noget af dette vakt din nysgerrighed, er du velkommen til at ringe til formanden for badmintonudvalget for at få flere oplysninger eller høre, om der er ledige baner.

Med venlig hilsen
Badmintonudvalget

One comment

  • Michelle Hansen

    Hej.
    Med hensyn til trænere i forhold til Miniton træning af børn på 6-10 år. Hvad dage er det, og vil jeg være alene om det, og hvad kræver det? Har selv spillet badminton i mange år, men har aldrig trænet.
    Jeg er 20 år, og synes det kunne være interessant.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *